Vi Er Data

ENIGMA præsenterer TEKNOSFÆREN. Savner du Vi Er Data? Og savner du generelt en podcast, der taler om menneskets sameksistens med teknologien? Og har du brug for at fylde dine øregange ud med god lyd imens Vi Er Data holder pause? Så synes vi, at du skal gå ind og abonnerer på ENIGMAs nye podcast-serie TEKNOSFÆREN. Teknosfæren er alt det, som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, fænomen og teknologi, vi har opfundet, tilføjer til bunken af ting i teknosfæren. Men selvom vi har skabt teknosfæren, kan det føles som om, vi mister kontrollen med den. For vores verden er fyldt med elektronik, mekanik og maskiner. Nogle gange er de irriterende og påtrængende, andre gang usynlige og næsten magiske; nogle gange begrænser de os, andre gange frisætter de os. I ‘Teknosfæren’ kommer forholdet mellem mennesker og opfindelser på prøve, når sæsonens vært undersøger, hvordan teknologi påvirker netop deres hjørne af verden. Gennem fem samtaler udforsker værten om teknologien er en allieret eller en modstander til den kamp, værten udkæmper i hverdagen. Om teknologien kan hjælpe os med at forbedre miljøet, vores sundhed og meget andet. Eller om teknosfæren helt har taget magten fra os. Over fem sæsoner kommer nye hjørner af teknosfæren under lup, når værterne undersøger der, hvor menneskelivet interagerer med teknologien. Hver sæson har en ny vært. I første sæson undersøger Gittemarie Johansen, som på Youtube og Instagram går under navnet Gittemary, hvordan teknosfæren påvirker alt det udenom tingene, miljøet og klimaet. Du kan allerede høre første afsnit og abonnerer på serien her (eller hvorend du finder dine podcasts): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262 [https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262]

Vi Er Data holder pause efter denne episode og er tilbage til januar 2022 Siden Vi Er Data gik i luften d. 4. april 2020, har vi i programmet undersøgt og talt om en masse emner inden for digital teknologi, og hvordan den påvirker os mennesker og vores samfund på både positive og negative måder. Vi har blandt andet været rundt om følelser i kunstig intelligens, deep fakes, præventions-algoritmer, anti-overvågnings-makeup og digitale spøgelser - for bare at nævne nogle få af emnerne. Men bare fordi at jeg har siddet her i studiet og talt om et emne med kloge mennesker, betyder det jo ikke at så er vi færdige med det. Verden står ikke stille og der sker udvikling på alle de områder, vi dækker. Sidst vi lavede en opsamling i Vi Er Data var ved episode nr. 25, så nu er vi næsten dobbelt så langt, og nu er der simpelthen nogle emner vi bliver nødt til at følge op på. Og giver dig måske også muligheden for at catche op på et par episoder du ikke fik hørt. En anden grund til en opsamling, er det faktum at denne Vi Er Data-episode bliver den sidste i 2021. Jeg skal nemlig på barsel frem til januar 2022, så det bliver en stille sommer og efterår herfra, men jeg håber at vi lyttes ved i det nye år. Første historie i dag vi skal samle op på, handler om sexistiske stereotyper i Google Translate, og det grundlæggende spørgsmål, som jeg bliver ved med at stille mig selv, er: Hvorfor det er så svært at fikse, det her problem med bias i algoritmer eller kunstig intelligens - feks i forhold til køn? Det spørgsmål stiller jeg også Edin Ikanovic i dagens program. Så skal vi også tage snakken op igen om digitale krænkelser, og hvordan vi undgår dem vel at mærke. Mængden af digitale krænkelser er steget under Corona, men nu er nogle forskere i gang med at udvikle et værktøj, som kan advare hvis børn udsættes for det der kaldes cyber grooming. Jeg skal tale med udvikleren bag, Professor Patrick Bours. Og så skal vi også lige runde den kontroversielle teknologi ansigtsgenkendelse og hvordan den har været brugt af det amerikanske politi under stormen på kongressen. Der har jeg heldigvis Anton Gade-Nielsen til at komme med en update. LINK til hvordan du kan finde ud af om dit ansigt er "blevet stjålet": https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html [https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html]

Emotion AI handler om at aflæse og efterligne menneskelig følelsesmæssig intelligens. Det kan bruges énvejs - altså kunstig intelligens der aflæser vores følelser. Og det er noget som reklamebranchen er meget interesseret i. Det betyder at man kan måle en modtagers følelsesmæssige reaktion på en reklame eller et produkt, inden det lanceres. Men den virkelig udfordrende del af Emotion AI kommer når kommunikationen skal gå begge veje - mellem menneske og maskine. Kunstig Intelligens trænes i at efterligne hvordan vi mennesker udtrykker os og lytter til hinanden. Altså ikke kun hvad vi siger, men nogle af de mest komplekse mekanismer i vores kommunikation, blandt andet hvordan vi følelsesmæssigt spejler hinanden. Den her teknologi er på vej mod at blive virkelig overbevisende. Så hvad er mulighederne for at benytte den meningsfuldt, og hvilke bekymringer følger med omkring hvad den kan føre til? Kan det være kærlighed, venskab eller en modgift mod ensomhed? Jeg skal tale med Thomas Nørmark, som er ekspert i kunstig intelligens og arbejder med det han kalder ‘Digital Humans’ - det er fotorealistiske digitale personer, som man kan tale med næsten som man taler med kød og blod mennesker, fordi de blandt andet er trænet i aflæsning og spejling af følelser. Vi skal også rundt om en bog jeg har læst: Klara og Solen af Kazuo Ishiguro. Om en KV - en kunstig intelligens ven - og verden set gennem hendes øjne. Hun reflekterer den menneskelige natur og fungerer som et spejl på det samfund, hun lærer af. Jeg skal tale med Redaktionschef i Gyldendals Bogklubber og vært på Gyldendals eget bogprogram ‘Ugens Bog’, Kristoffer Zøllner, som netop har læst Klara og Solen og talt om den i programmet. Og til sidst skal jeg tale med Thomas Bjørnsted fra Aarhus Universitet som har specialiseret sig i Emotional Data - nye metoder til digitalt at kunne måle og registrere følelser og affekt.

Det var Google der opdagede at vi kun meget sjældent kigger tilbage i vores billedarkiver og derfor indførte mindefunktionen i deres fotoarkiv, der udvælger gamle billeder, som de tænker vi bliver glade for at se igen og dermed nok håber, at vi bruger lidt mere tid med deres tjeneste. Ikke bare sociale medier, men også fotoapps er nu spækket med kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og forudsigelser. Mange af os har tusindvis af billeder på telefonen og i skyen, og de fleste af dem er sikkert dejlige minder, som får os til at trække på smilebåndet når de dukker op. Eller - vende øjne over hvor åndssvag man så ud eller hvor kæk man egentlig var på sociale medier. Men sådan er det ikke for alle. Hvis man har oplevet alvorlige brud eller tragedier i sit liv, kan digitale minder være smertefulde og det kan føles som om algoritmerne ligefrem forfølger én med de minder man mindst ønsker at genopleve. Jeg skal i dette program tale med Didde Elnif som forsker i digital kultur og som selv har skabt et kronologisk katalog af minder gennem en instagram konto hvor hun tager et billede hver dag. Hun kan også fortælle om hvilken betydning digitale minder har i vores liv. Og så skal jeg tale med Birgitte Horsten, som er direktør for Forældre & Sorg - tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, om hvordan man som sørgende forældre kan opleve ufrivilligt at blive mindet om sin sorg gennem digitale tjenester.

Forestil dig at du føler dig lidt sløj, men i stedet for at ringe til lægen, tager du telefonen frem og spørger DEN, om du fejler noget. Og ved at analysere din stemme, dit tonefald og andre karakteristika, kan en sundheds app på et øjeblik fortælle, hvad der er galt. Det er selvfølgelig et tænkt scenarie, men ikke desto mindre er der en del sandhed i det. For din stemme og din måde at tale på, kan være med til at afsløre hvad du fejler, og det har læger faktisk benyttet sig af i mange år. Vores stemmer rummer en masse nuancer, som ændrer sig i forbindelse med en lang række sygdomme, og kunstig intelligens kan hjælpe med at lytte efter mønstre i stemmeføring, toneleje, talehastighed og ordvalg som kan være tegn på sygdomme. Det programmet primært handler om i dag, er starten på et nyt samarbejde her i Danmark. Det skal undersøge, om det er muligt at udvikle et system, der ved hjælp af kunstig intelligens’ analyse af stemme og samtale, kan hjælpe fagpersonalet med at vurdere om en borger, der ringer til akuttelefonen, er selvmordstruet. Jeg skal tale med Lars Maaløe fra AI virksomheden Corti som står bag pilotprojektet sammen med Michael Eriksen Benros, som er professor og forskningsleder for biologisk og præcisionspsykiatri på Psykiatrisk Center København ved Københavns universitets hospital. Og så skal jeg tale med Nicklas Larsen fra Institut for Fremtidsforskning, som kan fortælle om hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have inden for sundhed - specielt i forbindelse med analyse af stemmen.